ki-culture-foto-1024x555jpg

Stor fondsbevilling: Bæredygtig klimastyring på museer

En ny bevilling fra Augustinus Fonden på 2,8 mio. kr. til ODM’s Museernes Grønne Akademi sikrer 10 danske museers deltagelse i et stort internationalt projekt: “Getting Climate Control under Control”.

Projektet, som ledes af hollandsk baserede Ki Futures, arbejder for bæredygtig klimastyring på museer. De danske museer får selskab af museer fra USA, Canada og Europa, som alle skal være med til at vise en grønnere vej for hele museumsverdenen.

Fra ODM deltager Louisiana, Museum Odense, Statens Museum for Kunst, ARoS, Glyptoteket, Museum Sydøstdanmark, Det Grønne Museum, Skagens Kunstmuseum og Den Hirschsprungske Samling.

Augustinus Fonden modtager fortsat ansøgninger fra museumssektoren om projekter med fokus på arbejdet med klimaaftryk og omstilling.

Læs mere om projektet Bæredygtig klimastyring her