galancering

Justering af Green Attraction kriterierne

Pointgrænsen hæves fra 30 til 40 %, nogle point kriterier bliver obligatoriske og andre er sprogligt og indholdsmæssigt justeret. Det er nogle af de ændringer som er foretaget ved den seneste revision af kriterierne for Green Attraction.

Styregruppen for projektet om bæredygtige attraktioner har fra start besluttet, at kriterierne for Green Attraction skulle justeres efter et år, for at imødekomme eventuelle børnesygdomme og forståelsesproblemer.

Nu har styregruppen bestående af repræsentanter fra DAZA, FFD, ODM, VPAC og HORESTA sammen med Juryen godkendt justeringer af kriterierne ud fra en høring hos styregruppen og en række relevante interessenter.

De største ændringer er følgende:

  • Procentgrænsen for pointkriterierne for at kunne tildeles Green Attraction hæves fra 30 til 40 %.
  • Et par kriterier går fra point til obligatoriske kriterier. Det bliver obligatorisk at alle mærkede virksomheder skal have en miljøgruppe og at medarbejderne skal kunne komme med forslag til miljøindsatsen.
  • Der er ny skala for energimærkede hårde hvidevare, og derfor er klasse ”A” rettet til højst mulige energimærke.
  • Afsnittet med spisesteder er udvidet, så der opdeles i forskellige konstellationer fx om attraktionen selv står for spisesteder, om det er forpagtet eller de er selvstændige. Nogle steder kan det være en blanding.
  • Der gives flere point, hvis attraktionen helt undlader udeopvarmning og mindre hvis der findes opvarmning, som er mindre energiforbrugende.
  • Pointkriterium om nedlukning af dele af udstillinger på museer er fjernet.
  • Overblik og plan for pumper og motorer er ikke kun relevant for forlystelsesparker, men også zoologisk anlæg og badeland.
  • Der tilføjes et kriterium om vandleverance ved akvarier og tilføjet et kriterium energieffektive fryse- og køleskabe til blodprøver fra dyr.

Desuden er der foretaget en sproglig og indholdsmæssig forbedring af kriterierne.

Hvornår træder ændringerne i kraft?

Er en attraktion mærket eller ansøger inden den 1. juli 2023 bruges de eksisterende kriterier året ud. Ved årsskiftet mellem 2023 og 2024 skal de alle besvare og indsende dokumentation i forhold til de nye kriterier ved den årlige indberetning. Alle ansøgere efter den 1. juli 2023 skal bruge det opdaterede kriteriesæt.

Se de justerede kriterier her…