240002_nordsen_oceanarium_klumpfisk

Nordsøen Oceanarium sparer energi med tidsstyringssystemer på lys og ventilation

Selvom driften af akvarier unægtelig medfører et højt energiforbrug, har Nordsøen Oceanarium i Hirtshals iværksat en række tiltag, der skal optimere akvariets energiforbrug og dermed belaste miljøet mindst muligt.

Akvariet har bl.a. nedsat sit elforbrug ved at udskifte størstedelen af deres pærer med lavenergi- eller LED-pærer.

Derudover har Nordsøen Oceanarium installeret et tidsstyringssystem, der sikrer, at lysene er dynamiske og kun er tændte i akvariets åbningstider.

Det samme har akvariet gjort med sit ventilationssystem, som er blevet tidsoptimeret, og dermed også kun er tændt i akvariets åbningstid, hvor der samtidig tages højde for de forskellige rum.

Nordsøen Oceanarium har desuden forsøgt at gøre noget ved det massive vandforbrug, som driften af et akvarium medfører. Akvariet har således installeret pumper, der forsyner akvariet med saltvand direkte fra havet.

Læs flere gode eksempler på energibesparelser på attraktioner i rapport fra Epinion...