Attraktion

Utzon Center

Utzon Center er for hele familien. Hos os kan både børn og voksne føle, sanse og røre arkitektur. Vi hjælper dig til at forstå en verden af arkitektur.

Jørn Utzon er berømt for Operahuset i Sydney. Han var en de største og mest indflydelsesrige arkitekter i det 20. århundrede.

Det var Jørn, der byggede Utzon Center i Aalborg i 2008. Det blev hans sidste værk, før han døde samme år.

Utzon Center er et udstillingssted for arkitektur og design. Vi har skiftende udstillinger, hvor du møder nogle af verdens bedste arkitekter og de nyeste strømninger.

Utzon Center er for hele familien. Det perfekte sted at besøge for bedsteforældre og børnebørn.

Hos os kan både børn og voksne føle, sanse og røre arkitektur. Vi hjælper dig til at forstå en verden af arkitektur, og gør arkitekturen håndgribelig og forståelig. 

Vi har også workshops, foredrag, events, undervisning, guidede ture og byvandringer. Og masser af andre aktiviteter.

Vi har Restaurant Jørn, hvor du får mad i særklasse og byens bedste udsigt, hvor du kan følge livet på fjorden. Og en gårdhave, hvor du kan nyde en stille kop eller et glas.

Område

Aalborg

Aalborg er Danmarks fjerde største by med en befolkning på over 200.000 beboer. I de seneste år har Aalborg gennemgået en forandring og udviklet sig fra at være en industriby, til en oase af arkitektur, spændende gastronomi og hyggelig storbystemning.

Aalborg har lagt navn til to vigtige europæiske bæredygtighedsdokumenter: Aalborg Charter fra 1994 og Aalborg Forpligtelserne fra 2004. Aalborg er involveret i Sustainable Cities-kampagnen, som ledes af ICLEI (Local Governments for Sustainability).

Omkring 50 % af værelserne i Aalborg er miljømærket med Svanen eller Green Key.